Frimærkeklubber i Østjylland
 
 
 
 

Randers Filatelistklub - Info


 
 
 

Velkommen til Randers Filatelistklub


Randers Filatelistklub er stiftet den 11. november 1917, og har således holdt 90 års jubilæum.

Klubmøderne foregår i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers C, hvor vi udover et stort, dejligt, og lyst mødelokale, har rådighed over et velfungerende køkken, ligesom der også er fine opbevaringsmuligheder for klubbens forskellige materialer, herunder bl.a. vort righoldige bibliotek.

 
Randers Filatelistklub

Klubmøderne afholdes på tirsdage i ulige uger i perioden fra 1. september til 30. april, hvilket medfører 16-18 klubmøder pr. år.
Se mødeprogram


Klubben har p.t. ca. 110 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen, altså 50-60 personer, deltager i klubmøderne, hvilket naturligvis giver stor aktivitet, og udtrykker medlemmernes positive interesse for klubben.

Medlemmernes samleområder spænder – naturligvis med hovedvægten på Danmark (som i alle danske frimærkeklubber) – meget vidt, hvilket virker særdeles fremmende for bytteaktiviteten.

Randers Fritidscenter, Vestergade 15, 8900 Randers C
 
Formand: Erik H. Sørensen - tlf. 86 46 72 30
Kasserer: Jette Bach - tlf. 86 41 59 43
Kontaktperson - Bruno Nørdam - tlf. 86 43 23 63
Hjemmeside: www.randersfilatelistklub.dk


Klubmødernes program:
19:00: Dørene åbnes
19:30: Formanden orienterer og udtrækker mødepræmier
19:40: Ordet er frit
19:45: Aftenens programpunkt
20:15: Eftersyn af auktionsmateriale + almindelige klubaktiviteter
21:00: Auktion (normalt ikke over 40 lot)
21:15: Kaffe/the med brød + lotteri
22:15: Oprydning påbegyndes


Faste arrangementer i et forenings år:
1) Byttedage med storauktion i februar og oktober måneder.
2) Stiftelsesfest, der foregår "Hos Annemarie" med gule ærter/dansk bøf. Her er medlemmernes "ledsagere" også velkomne.
3) Juleafslutning for medlemmerne og deres familier. Arrangementet omfatter 10 bankospil, godteposer, film (originale Walt Disney) og kaffebord med amerikanske lotterier.